lørdag den 31. marts 2012

Loppefund

Tidligt, som i aaaaaaalt for tidligt i min påskeferie, i morges kørte mine forældre og jeg til Herning. I MCH (Messecenter Herning) blev der nemlig holdt et kæmpe gigantisk loppemarked, i 4 haller! I 3 andre haller blev der holdt stumpemarked, hvor man sælger reservedele til cykler, biler og alt mulig andet mærkværdigt, men jeg var kun i loppemarkedshallerne. Jeg var egentlig på jagt efter en lille bitte lædertaske, jeg kunne have med til Prag, og det eneste jeg ikke fik var en lille bitte lædertaske, jeg kunne have med til Prag. Jeg fandt faktisk en, som var helt perfekt, men den skulle damen have 250 kr. for, så jeg tænkte, at jeg kunne finde den billigere i en genbrugs her i byen. Jeg er dog ikke kommet tomhændet hjem, jeg har købt ny skoletaske, nyt natbord (så det ikke længere er en stak gamle Vi Unge blade) og et fint skilt, der allerede pynter på mit værelse. 


Lædertaske, kuffert og skilt med supernice citat
Min nye yndlingstaske! Den er så lækker!

Mit nye natbord. Den ser helt vild cool ud som natbord


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

I LOVE COMMENTS