søndag den 25. september 2011

Får får får?

Nej får får ikke får for får får lam! Egentlig har det overhovedet ikke noget at gøre med resten af indlægget, elsker bare at sige den remse!


Jeg har jo været til Efterskolernes Dag på Vostrup Efterskole, og jeg må sige, den er fantastisk! Alle dernede er så søde og glade, og skolen har de fedeste lokaler og faciliteter (puha et fint ord jeg har lært mig). Værelserne er vildt hyggelige, ligesom resten af skolen. De er vildt kreative dernede, det kan man bare se på gangene og på værelserne, hvor mange sjove ting der allerede hænger rundt omkring, og de har kun gået der i hvad, lidt over en måned? Vi blev vist rundt af 2 søde piger der kunne fortælle en masse om skolen, og efter rundvisningen fik mine forældre kaffe og jeg fik en småkage og nogle gulerødder (de der småkager smagte sindsygt godt!). Derefter holdte forstanderen en lille tale, om praktiske ting og hvordan tingene fungerer på skolen osv. Vi har også fået en hel masse brochurer og sedler osv. omkring skolen, så det skal der da lige læses lidt mere op på. Jeg regner stærkt med at jeg skal gå der i 10. klasse, og jeg glæder mig allerede til vi skal derned igen til endnu en rundvisning og en samtale, selvom jeg ikke ved hvornår det bliver.. :-)

1 kommentar:

  1. Heh er også en sjov sætning at sige(:
    En rigtig fin blog du har(:

    Du er velkommen til at kigge forbi min blog og forbi min dejlige give away, hvor man kan vinde sminke(:

    www.dyreglad-pige@blogspot.com

    SvarSlet

I LOVE COMMENTS